Velkommen til ”Græshopper og Sommerfuglene” i Nørre Alslev Private Børnehus.
Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores dejlige institution og lære jer som familie at kende og vil gerne give jer en lille indblik i vores hverdag.
Det er en milepæl at starte i børnehave, men selvom Nørre Alslev Private Børnehus, er en forholdsvis lille institution med en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper, så kan det at starte være en stor omvæltning for et lille barn, derfor vil vi med ro, tid til fordybelse og med faste rammer og struktur, gør opstarten for jeres barn så nænsom som overhovedet muligt. Samtidig er det vigtigt for os, at jeres barn bliver tryg ved hele huset og dets personaler, da vi anser os selv for ét hus i ét fællesskab og vi løbende gennem året arbejder på tværs af hele huset i små læringsfællesskaber.
Vi har gennem året forskellige pædagogiske forløb, som skal sikre jeres barns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi arbejder med overgange fra både vuggestue til børnehave og fra børnehave til SFO. Er man allerede barn i vores institution og skal rykke fra vuggestuen til børnehaven, vil personalet forinden lave et brobygningsforløb, hvor jeres barn kommer på besøg i børnehaven sammen med en kendt voksen fra vuggestuen, men da vi er et forholdsvis lille børnehus, vil de fleste vuggestuebørn allerede kende børnehavens voksne, mange af børnehavebørnene, samt de fysiske rammer inden starten.
Vores hus er et fleksibelt børnehus, hvorfor vi pædagogisk arbejder ud fra flydende overgang. Forstået på den måde, at man ikke nødvendig vis rykker gruppe når man er 3,1 år, det kan være senere eller typisk før.
Nye familier der ikke har været tilknyttet vuggestuen vil forud for barnets opstart i børnehaven blive inviteret til en velkomstsamtale, hvor vi har mulighed for, at få et forudgående kendskab til jeres barn og jer som familie, således at vi herigennem kan sikre, at både i og jeres barn får de bedste betingelser og forudsætninger for en god og tryg opstart. Der også til dette møde, at vi aftaler hvordan opstarten til forløbe. Forudsigelighed og genkendelighed kan for jeres barn have stor betydning for en tryg, nænsom og god opstart, derfor er i meget velkommen til at komme og besøg os efter aftale.
Dagen struktur kort fortalt:
Børnehuset åbner kl. 6.25 hver dag hos Brumbasserne, som er vores vuggestuegruppe, her er der mulighed for morgenmad indtil kl.7.30, for de børn der ikke har haft mulighed for at spise hjemmefra.
Vi går på vores respektive stuer kl. 7.30 og ca. fra kl. 9.00 går vi typisk i mindre læringsgrupper og arbejder med planlagte pædagogiske aktiviteter. Når kl. er 11.00 spiser vi vores medbragte mad, børnehuset tilbyder vand. Fra ca. kl. 12.00 til 14.00 er vi på legepladsen – vi er udenfor i næsten alt slags vejr. Så derfor er det vigtigt, at jeres barn har overtøj og sko som passer til vejret.
Ved 12 puttes de børn som har brug for en lur. Når klokken bliver 14.00 spiser vi vores medbragte eftermiddagsmad, hvor der også tilbydes vand til måltidet.
I børnehuset tilbyder vi som sagt middagslur til de børn der måtte have brug for det, vi er dog i øjeblikket ved at udarbejde nogle retningslinjer for hvornår barnet skal trækkes ud af middagsluren. I som forældre skal medbringe sengelinned, da vi har dyne og hovedpude til udlån i børnehuset. Sengelinned og lånt dyne og hovedpude, gives med hjem til vask den sidste fredag i hver måned.
Børnehuset tilbyder gennem året, ifølge vores årshjul, ”forældrekaffe/the” fra kl. 14.45, her er der mulighed for, at få en løs snak med personalet eller lege sammen med sit barn.
Mange informationer og dokumentationer vil komme via vores børne-intra Alia, hvorfor det er vigtigt, at i løbende holder jer orienteret, da det er herigennem, at i har mulighed for at følge med i jeres barns hverdag og hjemme være i dialog med jeres barn om dagens indhold. Det er også via Alia, at I skal huske at melde jeres barn fri eller syg og det skal ske senest kl. 9.00, i forhold til vores planlægning. Ligeledes er det via Alia, at I skal skrive vigtige beskeder, vi tjekker op kl. 9.00 og 14.00.
På hver stue ligger der også en mappe med vores dokumentation, den er i til hver en tid velkommen til at kigge i sammen med jeres barn.
Vi lægger stor vægt på forældresamarbejde og for os er det vigtigt, at have tæt og åben dialog mellem forældre og personale, så jeres barn får en god og tryg hverdag. Skulle i som forældre have nogle spørgsmål, er i altid velkommen til at kontakte os.