Mellemgruppen
Velkommen til Sommerfuglene i Nørre Alslev Private Børnehus
Vi glæder os til at byde jer velkommen i vores dejlige institution og lære jer som familie at kende og vi vil gerne give jer et lille indblik i vores hverdag.
Det kan være en milepæl at skulle starte i institution selvom Nørre Alslev Private Børnehus, er et forholds lille sted, derfor vil vi med ro, tid til fordybelse og med faste rammer og struktur, gør opstarten for jeres barn så nænsom som overhovedet muligt. Samtidig er det vigtigt for os, at jeres barn bliver tryg ved hele huset og dets personaler. Da vi anser os selv for ét hus i ét fællesskab, arbejder vi løbende gennem året på tværs af hele huset i små læringsfællesskaber.
Vi har gennem året forskellige pædagogiske forløb, som skal sikre jeres barns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi arbejder med overgang fra gruppe til gruppe. Er man allerede barn i vores institution og skal rykke gruppe, vil personalet forinden et ryk vurdere om der er behov for et brobygningsforløb, hvor jeres barn kommer på besøg. Men da vi er et forholdsvis lille børnehus, vil de fleste børn allerede kende børnehusets voksne og de andre børn, samt de fysiske rammer inden rykket.
Vores hus er et fleksibelt børnehus, hvorfor vi pædagogisk arbejder ud fra flydende overgange. Forstået på den måde, at det ikke er ved en fast alder, at man rykker gruppe.
De familier der ikke har været tilknyttet Brumbasserne vil forud for barnets opstart blive inviteret til en velkomstsamtale, hvor vi har mulighed for at få et forudgående kendskab til jeres barn og jer som familie, således at vi herigennem kan sikre, at både i og jeres barn får de bedste betingelser og forudsætninger for en god og tryg opstart. Det er også til dette møde, at vi aftaler hvordan opstarten vil forløbe. Forudsigelighed og genkendelighed kan for jeres barn have stor betydning for en tryg, nænsom og god opstart, derfor er i meget velkommen til at komme og besøg os efter aftale.
Dagens struktur kort fortalt:
Børnehuset åbner kl. 6.15, her er der mulighed for morgenmad indtil kl. 7.30, for de børn der ikke har haft mulighed for at spise hjemmefra.
Vi går på vores respektive stuer ca. kl. 7.45 og ved 9.30 tiden går vi typisk i mindre læringsgrupper og arbejder med planlagte pædagogiske aktiviteter. Når klokken bliver 11.00 spiser vi vores medbragte mad, børnehuset tilbyder vand. Fra ca. 12.00 til 14.00 er vi på legepladsen – vi er udenfor i næsten alt slags vejr. Så det er vigtigt, at jeres barn har overtøj og fodtøj som passer til vejret. Da vi i børnehuset ikke smører børnene ind med solcreme, skal i huske at gøre det
hjemmefra typisk fra april til september hvor uv-indekset vil nå op på 3 og over. Det anbefales at man bruger faktor 30.
Ved 14.00 tiden spiser vi vores medbragte eftermiddagsmad, hvor der også tilbydes vand.
Mange informationer og dokumentationer vil komme via vores børne-intra Alia, hvorfor det er vigtigt, at i løbende holder jer orienteret. Alia brugs også til at melde fri og syg og det skal gøres senest kl. 8.00 i forhold til vores planlægning. Det er også det sted, hvor I skriver vigtige beskeder, vi tjekker op kl. 9.00 og igen kl. 14.00.
I vores børnehus har vores forældre pligt til at overholde de tidsfrister som vi sender ud både via Alia og ophæng. Det er ofte når det handler om at melde ind, omkring sommer-, vinter-, efterårs- og påskeferie. Vælger man ikke at melde ind inden for tidsfristen, betragtes det som en melding, på at ens barn holder ferie.
På Alia skal man også skrive tiden ind for hvornår man afleverer og henter sit barn for en uge ad gangen.
Vi lægger vægt på forældresamarbejde og for os er det vigtigt, at have tæt og åben dialog mellem forældre og personale, så jeres barn får en god og tryg hverdag. Skulle I som forældre have nogle spørgsmål, er i altid velkommen til at kontakte os.
Kontakt Nr. Alslev Private Børnehus
Har du spørgsmål?
Finder du ikke nok informationer her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en snak.
Ring til os på telefon +45 54 43 45 27 eller send en mail til leder@napbh.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.