Retningslinjer for medicingivning til børn i Nørre Alslev Private Børnehus

MedicingivningNørre Alslev Private Børnehus har udarbejdet følgende supplerende bemærkninger til medicingivning til børn i Børnehuset.

Personalet følger Sundhedsstyrelsens ”Skrivelse om medicingivning til børn i dagtilbud, skoler og fritidsordninger SKR nr. 975 af 25. oktober 2010, retsinformation.

Som udgangspunkt giver personalet i Nørre Alslev Private Børnehus kun medicin til børn med kroniske lidelser, og til børn med akutte livstruende sygdomme, som er kendt og hvor medicinen er ordineret af lægen.

Medicingivning af forbigående sygdomme, herunder infektioner, skal foregå i hjemmet uden for det tidsrum, børnene er i Børnehuset. Hvis medicin skal gives tre gange i døgnet, kan tidspunktet rykkes uden betydning for effekten, og passes ind så det kan gives derhjemme.

I helt særlige tilfælde hvor børn med kronisk eller længerevarende sygdom skal have medicin på faste tidspunkter og hvor der er brug for pasning, kan institutionen i det omfang det er muligt, påtage sig opgaven. Forud for en sådan aftale, har lederen i institutionen godkendt aftalen og afstemt medicingivning med forældrene og den behandlende læge.

Instruktion og anbefalinger til medicingivning

  • Medicinen skal være lægeordineret med tydelig anvisning hvornår, hvordan og hvor meget der skal gives.
  • Forældrene er ansvarlige for at medicinen har en tilstrækkelig instruktion om medicingivningen. Medicinen skal være i original emballage.
  • Forældrene har ansvaret for, at udløbsdatoer på medicinen er i orden. Er udløbsdato overskredet gives medicinen ikke.
  • Medicinen skal være påført barnets navn for at personalet må modtage medicinen.
  • Hvis der ikke er angivelse af, hvordan medicinen gives, skal forældrene sørge for at det bringes i orden, før personalet kan give barnet medicin. Hvis lederen har uddelegeret ansvaret for medicingivning til personalet, skal der være en konkret instruktion til den ansvarshavende pædagog om, hvordan denne sikrer, at alle medarbejdere på gruppen, eller i en f.eks. sampasning, ved hvordan livreddende medicin gives.
  • Al medicin opbevares i et aflåst skab.
  • Instruktion til medicingivning skal ligge ved det enkelte barns medicin i skabet.
  • Køleskabsmedicin skal være uden for børnenes rækkevidde.
  • Alle medarbejdere skal kunne give akut eller livreddende medicin.

Udarbejdet og godkendt at bestyrelsen den 30. august 2023

Kontakt Nr. Alslev Private Børnehus

Har du spørgsmål? 

Finder du ikke nok informationer her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en snak.

Ring til os på telefon +45 54 43 45 27 eller send en mail til leder@napbh.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

+45 54 43 45 27
leder@napbh.dk
Privatliv
Nr. Alslev Private Børnehus
Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse.

Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.

Nødvendige cookies
Nødvendige cookies bør altid være aktiveret så vi kan gemme dine cookie-indstillinger.

Hvis du deaktiverer denne cookie, vil vi ikke være i stand til at gemme dine præferencer. Det betyder at du skal acceptere eller afvise cookies hver gang du besøger denne hjemmeside.